English versionDeutsch Version

Fiskekort og regler for fiskeri


I Jels Fiskeriforening har vi nogle forskellige fiskekort som giver adgang til fiskeri i Jels Neder- og Midtsø, samt nogle regler som SKAL overholdes af alle der ønsker at fiske i vores fiskevand.


Du skal have et fiskekort for at kunne fiske i Jels Neder- & Midtsø samt Jels Å. Bor du i Jels' gamle kirkesogn, kan du blive medlem af Jels Fiskeriforening (se mere herunder). Bor du udenfor Jels' gamle kirkesogn skal du vælge enten at købe et dagskort, ugekort eller et årskort.

Priserne på vores fiskekort er (børn under 12 år er gratis):

  • Dagkort koster 60,- kr. og gælder til midnat den dag, som er skrevet på fiskekortet.

  • Ugekort koster 200,- kr. og gælder i 7 dage. Den 7. dag slutter ved midnat.

  • Årskort koster 400,- kr. og gælder året ud.


Se efter dette logo, når du skal købe dit fiskekortFiskekort kan købes i disse fysiske butikker:


Fiskekort kan købes online her:



Dagkort 60 DKK
Ugekort 200 DKK
Årskort 400 DKK


HUSK at uanset om man er medlem eller bruger fiskekort,
så skal man have Statsligt lystfiskertegn for at fiske.


Medlemskab:
Hvis du ønsker at være medlem af Jels Fiskeriforening, så send en mail til kasseren i foreningen, som derefter vil fremsende et girokort med kontingentet. Det er kun borgere indenfor Jels gamle Kirkesogn, som kan optages som medlemmer. Girokortet gælder samtidig som medlems-/fiskekort. Et medlemskab gælder i kalenderåret med start fra den 1/1.

Det koster 60,- kr. om året at være medlem af Jels Fiskeriforening.
Første år lægges der 20 kr. i administrationsgebyr oveni.

Regler for fiskeri i Jels Søerne
Der må kun fiskes i Jels Nedersø og Midtsø og ikke i Oversøen. Man skal desuden have fiskekort eller medlemskort og Dansk Fisketegnslicens for at fiske. Dog er fiskeri for børn under 12 år gratis.

Der må fiskes med 2 stænger og fiskeri med andre redskaber er ikke tilladt.

Det er tilladt at bruge el-motor som drivkraft på de registrerede både i Jels Søerne. Motorstørrelsen må højst være 28 lbs. svarende til en hastighed på 3 til max 5 knob. Brug af andre håhængsmotorer er ikke tilladt. Isætning af egen båd i Jels Søerne er ikke tilladt, men både kan lejes flere steder i området.

Ferskvandsfiskerilovens bestemmelser skal overholdes. Båltænding må kun finde sted på de dertil indrettede steder. Undermålsfisk og fredede fisk skal ubetinget genudsættes.

Nyt vedr. fiskeri efter gedder og sandart:
Jels Fiskeriforening opfordrer til at der max. hjemtages to gedder/sandart pr. døgn fra Jels Søerne og kun gedder/sandart mellem 50 og 75 cm. Det vil sige at alle fisk under 50 cm skal genudsættes og fisk over 75 cm bør genudsættes.

Agnfiskene til fiskeri skal være fanget i søen eller være saltvandsfisk.

Vedr. sejlads med båd
Egen båd må kun benyttes ved at have et bådkort i Jels Fiskeriforening. Antallet af tilladelige både i Jels Søerne er begrænset, du skal derfor skrive en e-mail til vores kasserer med forespørgsel. Et bådkort kan kun købes hvis du samtidig har enten et årskort til, eller er medlem af Jels Fiskeriforening. Bådkortet koster 350 kroner plus 65 kroner i oprettelsesgebyr (bådnr.). Du vil sammen med bådkortet modtage et nummerskilt der skal være synligt monteret i båden.

Både må ikke ligge i vandet fra den 1. december til den 1. april. Både der ikke bliver taget op kan blive fjernet og bortskaffet uden varsel.

Både kan også lejes hos Jels Sø Camping og ved Jels Voldsted.

En kajak og en pontonbåd skal også have bådkort - flydering dog ikke.

Hvis du har spørgsmål til dette er du velkommen til at ringe eller skrive til kassereren eller formanden - se kontaktinformation under bestyrelse.

Mindstemål:

  • Gedder: 60 cm.

  • Bækørreder: 30 cm.

  • Havørreder: 40 cm.

  • Laks: 60 cm.

  • Sandarter: 50 cm.

  • Ål: 45 cm.


Fredningstider:

  • Gedder: 1/4 - 30/4.

  • Bækørreder: 1/11 - 16/1.

  • Havørreder: 1/11 - 15/4.

  • Laks: 1/11 - 15/4.

  • Sandarter: 1/5 - 31/5.


Fiskeri i åen er ikke tilladt i perioden: 1/11 - 15/4.

Se hvordan vi fejrer vores 100 års jubilæum i 2011Se hvor du kan købe dit fiskekort til Jels SøerneSe hvad vores juniorafdeling laverSe hvem der blev kåret til Årets fisker i Jels